Apple flytter produktion af nogle iPhones fra Foxconn til Pegatron, skriver The Wall Street Journal. Apple gør det for at sprede risikoen. Foxconn har traditionelt nærmest haft monopol på at producere Apples udstyr. På det seneste har der der dog været problemer.

Således har der været forlydende om, at Apple har returneret 5-8 millioner iPhones til Foxconn. I første omgang lød det at det skyldes at kvaliteten var for dårlig. Nu nævnes det, at det skyldes at Foxconn egenhændigt havde udskiftet nogle af komponenterne i iPhonen uden at fortælle Apple om det. Det passer ikke ind i Apples strategi om at have 100% kontrol med hvad der foregår.

Uden over risikospredning og kontrol, skulle Pegatron også været kommet med et bedre tilbud end Foxconn. Pegatron producerer i forvejen nogle af Apples produkter, blandt andet hovedparten af alle iPad mini samt en mindre del iPhones.

Pegatron meddelte for nylig, at de havde øget medarbejderstaben med 40%, og spekulationerne går på, at de skal producere en ny lavpris iPhone.