Apple vedlægger ikke længere hovedtelefoner, når man køber en ny iPhone. Siden lanceringen af den originale iPhone i 2007 - og før det iPod'en - har der altid fulgt hovedtelefoner med, når man købe en ny iPhone. De sidste år har det været Apples EarPods med Lightningstik. Men nu er det slut. Alle nye iPhones kommer uden hovedtelefoner - og også uden oplader. Derfor skal man selv anskaffe et sæt, hvis man har brug for det.

For at komme folk lidt i møde, har Apple sænket prisen på netop de EarPods, der ellers har fulgt med iPhonen. Før kostede de 249 kroner, men Apple har skåret 80 kroner af prisen, så de nu kun koster 169 kroner. Link til Apples webbutik.

Du behøver selvfølgelig ikke købe disse EarPods, der findes mange andre muligheder. De fleste vil nok vælge at anskaffe en trådløs model som Apples egne AirPods eller AirPods Pro, men mange tredjepartsproducenter har også gode alternativer. Jeg har tidligere testet Beoplay E8, der måske er de bedste på markedet.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.