Forleden dag skrev vi om et ondsindet program (malware) til Mac kaldet MAC Defender, der gav sig ud for at vær en antivirusprogram. I virkeligheden forsøgte MAC Defender at bilde folk ind at deres Mac var inficeret med virus, som man så kunne slippe af med ved at betale for programmet. De eneste virus MAC Defender kan fjerne, er dog de falske virus, den selv har medbragt.

Apple har nu reageret og offentliggjort en support-artikel, hvori de kommer ind på MAC Defender, og noterer, at der vil komme en opdatering til Mac OS X inden for et par dag, der fjerner MAC Defender fra folks systemer. Hvis man er kommet til at installere MAC Defender, behøver man dog ikke at vente på Apple, for at få det fjernet igen. Her på iMacguide har vi en nem vejledning til netop dette: Mac-brugere ramt af trojansk hest forklædt som antivirus-program.

Mac-brugerne er i øvrigt blevet hyppigere mål for diverse udspekulerede typer. Lige nu florerer der en del falske mails, der foregiver at være fra Apple, men i virkeligheden sender folk ind på hjemmesider, der sælger de sædvanlige medikamenter til de nedre mandlige regioner.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.