Apple har her til aften præsenteret hvad de kalder "Den nye iPad". Apple fokuserede på fem nye ting. Retina-skærm (2.048 x 1.536), Dual core A5X-processor (med quad core grafikprocessor), LTE-understøttelse, nyt kamera og videooptagelse i op til 1.080p. Batteritiden er stadig op til 10 timer.

Den nye iPad fås i samme størrelse (16Gb, 32GB og 64GB) som den nuværende iPad 2 og kommer også til at koste det samme. iPaden frigives i USA fredag den 16. marts og kommer allerede til Danmark ugen efter den 23. marts.