Apple har præsenteret verdens tyndeste tablet. iPad Air 2 er kun 6.1 mm tyk, hvilket er 18% tyndere end sidste års model. Faktisk er den så tynd, at man kan lægge to ovenpå hinanden, og de vil stadig være tyndere end den første iPad fra 2010.

Bag den tynde iPad ligger en række nye hardwaretiltag, hvor specielt skærmen er blevet tyndere. Samtidig har den fået en ny coating, så den har 56% færre refleksionen end tidligere. Ifølge Apple er det verdens bedste tablet-skærm.

Processeren i iPad Air 2 er en specialudviklet model af den A8, der sidder i iPhone 6. Apple kalder den A8X. Processoren er 2,5 gang hurtigere end sidste års model eller 12 gange hurtigere end den oprindelige iPad. Specielt grafikydelsen er blevet forbedret. Den er hele 180 gange hurtigere end den oprindelige iPad.

Kameraet har fået en gevaldig opgradering, og byder nu på en 8 megapixels billedsensor. Vigtigt er dog en ny billedbehandlings-processor, der sikrer perfekte billeder. Nyt er også panorama-mode med op til 43 megapixels, time lapse, slowmotion (120 fps) og burst-mode. Front-kameraet er også blevet opdateret.

Som den første iPad understøtter iPad Air 2 den nye Wi-Fi-standard kaldet 802.11ac Wi-Fi. Standarden er op til tre gange hurtigere end den 802.11n-standard, som tidligere iPads har kørt med. Touch ID, Apples fingeraftrykslæser, er også nyt i iPaden.

Batteritiden er 10 timer.

iPad Air 2 kommer i tre farver og tre forskellige størrelser, 16GB, 64GB eller 128 GB.

Prisen er 3.799 kr for den mindste med 16GB uden mobildata og op til 6.399 kroner for den største med 128GB og mobildata.

Scroll ned for at se kommentarer