Vi havde forventet en lille opgradering af iPaden, primært på grund af den nye lightning-connector. Apple leverede dog en betydelig opgradering. Nok til at Apple selv omtaler iPaden som 4. generation. Apple holder dog fast i af iPaden nu bare heder iPad (uden nummerering).

Først og fremmest er ydelsen blevet forøget til omkring det dobbelte af forrige generation. Der er takket være en opgradering til dual-core A6X med quad-core grafikprocessor.

Derudover er front-kameraet eller FaceTime-kameraet, som Apple kalder det, blevet forbedret så det nu har 720p HD Video - 1,2 megapixel foto.

LTE-understøttelsen, der var meget kritiseret da iPaden sidst blev opdateret, har også fået en overhaling, så den nu burde virke på de danske frekvenser.

Resten af specifikationerne er uændrede. Altså ingen regulære nyheder, men en behagelig opdatering af ydelsen. Nok noget vi skal vænne os til fremover, hvor iPaden vil få samme livscyklus om Apples computere. Det vil sige irregulære opdateringer af varierende størrelse.

Apple har holdt priserne i ro i USA, men her i Danmark er den af forskellige årsager steget nogle hundrede kroner. Det skyldes bland andet stigende dollarkurs, som dog ikke kan forklare hele stigningen.

Den nye iPad kan fås i Danmark allerede den 2. november.

Specifikationer

Størrelse: 241,2 mm x 185,7 mm x 9.4 mm (højde x bredde x dybde)

Vægt: 652 gram (WiFi-udgaven).

Lagerplads: 16GB, 32GB eller 64GB

Netværk: Wifi eller WiFi + mobil (herunder GPS og LTE).

Skærm: 9,7" Retina, 2.048 x 1.536 pixels

Processor: Dual-core A6X with quad-core graphics

FaceTime-kamera: 720p HD Video - 1,2 megapixel foto

iSight-kamera: 1.080 p HD Video - 5 megapixel foto

Andet: Lightning-connector

Scroll ned for at se kommentarer