Sammen med den store iPad Pro, der inden længe kommer i butikkerne, lancerer Apple en slags meget avanceret styles kaldet Apple Pencil. Med Apple Pencil får man noget der minder om samme muligheder som, hvis man tegnede på papir. Læs mere om Apple Pencil her.

Opladningen sker ved at sætte Apple Pencil i iPadens Lightning-port. 15 sekunders opladning giver 30 minutters brugstid. Ifølge 9to5mac vil man dog også kunne lade den op med et almindeligt Lightning-kabel. Det kræver dog en lille adapter, da Apple Pencil har et han-stik, hvilket kablet også har. Adapteren har et hun-stik i begge ender, så man kan få kabel og Pencil til at mødes. Adapteren følger med, når man køber sin Pencil.

iPad Pro og Apple Pencil kan købes engang i november. Apple har endnu ikke offentliggjort de danske priser, eller en præcis lanceringsdato. Vi har dog tidligere levet et gæt på hvad iPad Pro kommer til at koste i Danmark.

Scroll ned for at se kommentarer