Apple Pay er kommet til verdens folkerigeste land. Fra i dag, torsdag den 18. februar, kan kineserne betale med Apple Pay i butikkerne. Det sker via et samarbejde med China UnionPay, der er Kinas største og eneste udbyder af kreditkort. Alle kinesiske butikker, der anvender UnionPays betalingsudstyr, vil tage imod Apple Pay.

Apple Pay blev lanceret i USA i oktober 2014. Siden er Storbritanien, Canada, Australien og altså nu Kina, kommet med på vognen. Betaling med Apple Pay sker via den NFC-chip, der er indbygget i alle iPhones siden iPhone 6 samt i Apple Watch.

I Danmark kan man godt betale med Apple Pay, men man kan ikke få tilknyttet Apple Pay, da Apple ikke har lavet aftaler med nogle danske banker. Det er derfor mest relevant for udenlandske brugere. Der er ingen forlydender om hvornår - eller om - Apple Pay kommer til Danmark.