Apple Pay stod i november for 1% af samtlige digitale betalinger i USA. Det viser ny undersøgelse fra ITG Investment. PayPal stod for 78% og Square for 18%. Dermed syner Apples Pays ene procent ikke af meget, men analytikere tolke det som et højt tal givet at Apple Pay lige er lanceret, og at det kun kan benyttes på Apples nyeste hardware samt i en begrænset mængde butikker.

Blandt de interessante ting er, at 60% af brugerene har brugt Apple Pay mere end 1 gang i løbet af november, mens kun 20% af de nye PayPal-brugere har benyttet services mere end en gang. Dette er fuldstændigt parallelt til at Android er mere udbredt ens iOS, men at iOS-brugere er flittigere til at benytte deres telefon end Android-brugere. Eller sagt på en anden måde: Apple er bedre til at få folk til at benytte de funktioner, de tilbyder.

Det er i den økologiske supermarkedskæde Whole Food, at Apple Pay er mest populær. 20% af samtlige Apple Pay-betalinger er sket i supermarkedskæden, hvor blandt andet Apples topchef, Tim Cook, handler. Derefter følger drugstore-kæden Walgreens med 19% og MacDonald's med 11%. Kigger man på hvor mange penge folk har brugt tager Whole Food også førstepladsen. 28% af det samlede beløb der er brugt med Apple Pay er brugt i Whole Foods.

Apple Pay er foreløbig kun lanceret i USA. Der er dog planer om at udvide til blandt andet Europa i løbet af 2015.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.