Tim Cook oplyser, at Apple har indgået et samarbejde med American Express omkring udrulningen af Apple Pay. Det betyder, at Apple Pay vil komme til American Express' kunder i Australien og Canada senere på året, mens Hong Kong, Singapore og Spanien tilføjes i starten af næste år.

Det fremgår ikke, om Apple Pay i disse lande vil være forbeholdt American Express, eller om andre banker og kreditkortudstedere kan komme med på vognen.

I Danmark kan privatpersonen ikke få et American Express-kort, da deres tidligere samarbejdspartner, Danske Bank, for et par år siden opsagde aftalen. I dag udsteder American Express selv kort direkte til deres store firmakunder i Danmark.

Siden lanceringen af Apple Pay i USA sidste år, er Apple Pay foreløbig kun kommet til England. Der har længe været rygter om specielt Kina og Canada, men først nu begynder der altså at ske noget.

Scroll ned for at se kommentarer