Apple Pay i endnu et europæiske land

Apple Pay kommer til Schweiz i næste uge. Dermed ser det ud til, at Apple nu sætter fart på udrulningen i Europa.
Folk med en hemmelig bankkonto i Schweiz og alle landets indbyggere med iPhones, vil fra på mandag kunne bruge Apple Pay. Dermed bliver Schweiz det syvende land, hvor Apple Pay bliver udrullet. Det skriver det tysksprogede medie Finews.
Ifølge Finews vil banken Cornèr Bank være blandt de første deltagende banker i landet. Om landets to største banker, UBS og Credit Suisse, vil være med fra start, oplyses ikke i artiklen.
Apple arbejder med egne ord på hurtigst muligt at få udrullet Apple Pay til flere lande i Europa og Asien. I øjeblikket er Storbritanien det eneste sted i Europa, hvor folk kan få Apple Pay. Med lanceringen i Schweiz, der dog ikke er bekræftet af Apple, ser det ud til, at der begynder at ske noget.