Apple-patent: Siri til Mac

I et nyt patent beskriver Apple Siri til Mac. For dem der ikke kender Siri er at den personlige stemmestyrede assistent til iOS. Siri kan udføre alle mulige opgaver som foretage opkald, lave kalenderaftaler etc.
I modsætning til på iOS vil Siri på Mac dog få nogle flere avancerede funktioner, så man kan bruge musen/pegefeltet samtidig med stemmestyringen, der altså fungerer som en slags tredje hånd. Det kunne være at man i et billedbehandlingsprogram med musen markerer et omrpåde på billedet, og med stemmen samtidig fortæller hvad der skal gøres med det markerede. På Mac vil Siri altså mere være en hjælpende hånd, hvor det på iOS primært fungerer som en metode til at betjene sin iPhone på uden at bruge sine hænder.
Der har i et stykke tid været rygter om at Apple netop arbejdede på at udvikle en Siri-løsning til Mac, og dette patent er det tydeligste bevis på at et eller andet er i gære.
Se hele patentet her: uspto.gov