Apple nye hovedkvarter, den kæmpemæssige runde bygning der bliver kaldt rumskibet, åbner for de første medarbejdere til april. Det oplyser Apple i en pressemeddelse.

Hele området dækker 70 hektar og har fået navnet Apple Park. I Apple Park ligger flere bygninger. Den største på 260.000 kvadratmeter er den runde bygning, der vil blive arbejdsplads for 12.000 Apple-ansatte. De første starter i april og i løbet af de næste seks måneder rykker resten ind.

Bygningen er en af verdens grønneste bygninger. Alt strøm der bruges er fra vedvarende energikilder - på taget af bygningen ligger eksempelvis et af verdens største bygningintegrerede solcellesystemer på 17MW. Bygningen er naturligt ventileret og designet til ikke at kræve hverken opvarmning eller airconditioning i 9 af årets måneder.

Ud over den runde bygning vil Apple Park have flere mindre bygninger. Blandt andet et stort auditorium med 1.000 sidepladser kaldet Steve Jobs Theater. Der vil også være afskærmende forskningsfaciliteter og udviklingsafdelinger og et næsten 10.000 kvadratmeter stort fitnesscenter for de ansatte. For alle os der ikke arbejder hos Apple, er det mest spændende at der bliver et stort besøgscenter med cafe og en fuld Apple Store åben for offentligheden.

Imodsætning til mange andre store bygninger i USA har Apples vision ikke været at fylde området med beton. Tværtimod har de fjernet 45 hektar asfalt og beton og erstatte det med græs og mere end 9.000 træer tilpasset det lokale tørre klima.

Apple Park er designed af i samarbejde med Foster + Partners og har kostet omkring $5 milliarder.

Du kan læse mere hos Apple eller på Wikipedia, der har en god beskrivelse af projektet.