Apple har købt det hollandske firma Prss, der har udviklet en web-app der kan hjælpe folk med at lave magasiner til Apples Bladkiosk. Apple har bekræftet overtagelsen, men har ikke yderligere oplysninger. Prisen er derfor ukendt. Overtagelsen er sket i løbet af foråret eller sommeren, hvor flere af Prss's ansatte er flyttet til San Francisco-området, hvor Apple jo har deres hovedkvarter. I april meddelte Prss, at de ville lukke platformen i juli, så allerede der, har de vist noget.

Prss var et browser-baseret værktøj, der kunne bruges til at designe magasiner med via en simpelt drag-and-drop grænseflade. Noget tyder altså på, at Apple vil tilbyde samme funktionalitet - eller måske integrere Prss i Xcode, der er Apples værktøj til at udvikle af iOS-apps med.