Apple har hængt et noget anderledes banner op i Moscone Center i San Francisco, hvor WWDC13 starter i morgen. Banneret er utroligt enkelt, og indeholder bare tallet 7, der må referere til iOS 7. Skrifttypen på banneret er Helvetica Neue Ultra Light, og banneret signalerer at iOS bliver minimalistisk og stilrent. Andre år har Apples bannere indeholdt langt flere elementer. I år fortæller banneret dog kun én ting: Vi får iOS 7 og det bliver noget helt anderledes end vi er vant til.

WWDC starter i morgen aften dansk tid med Tim Cooks keynote, hvor han blandt andet vil præsentere iOS 7 og forhåbentligt også noget ny hardware.