I den seneste udgave af Apple Music til Android er der kommet understøttelse af Chromecast. Det gør det muligt for brugerne at streame musik og spillelister til Chromecast-enheder som eksempelvis Google Home-højttaleren via Wi-Fi.

Hvis man har en kompatibel Chromecast-højttaler eller -TV i sit netværk, vil der automatisk komme et lille Chromecast-ikon op i Apple Music-appen, når man hører musik på sin telefon. Det kan man så vælge at trykke på, hvis man vil streame til Chromecast-enheden.

Ud over denne store og vigtige nyhed i Apple Music til Android, giver nyeste beta adgang til mere end 100.000 radiostationer. Dark-mode er en anden nye ting Android-brugere kan se frem til, når den nye version af Apple Music frigives.

Scroll ned for at se kommentarer