
Apple Music har nu 36 millioner abonnenter og vokser hurtigere end Spotify, der med 70 millioner betalende kunder dog stadig er klart større end Apple Music. Det skriver The Wall Street Journal. De nævner også at Apple Music i USA allerede kan overhale Spotify i løbet af dette kalenderår.
Apple Music blev lanceret i 2015 i mere end 100 lande og er siden vokset stille og roligt. I september meddelte Apple at de havde passeret 30 millioner betalende abonnementer og har nu 4-5 måneder senere 36 millioner abonnenter. En solid vækst på omtrent 5% om måneden, hvilket i følge WSJ skal sammenlignes med Spotifys vækst på 2% om måneden. Under forudsætning af at disse tal holder ved, vil Apple Music overhalve Spotify i USA i løbet af sommeren.
Apple musik koster 99 kroner om måneden og giver ubegrænset adgang til at streame musik. Er du universitetsstuderende koster det 49 kroner og vil du have et familieabonnement koster det 149 kroner.
Du kan bestille et gratis prøveabonnement på Apple Music her: https://itunes.apple.com/subscribe?app=music
Scroll ned for at se kommentarer
Men var det ikke også en idé at tage en diskussion om Apples prispolitik:
Dansk pris 99 kroner om måneden. Men i USA 5,99 dollars. Det svarer til 36 kroner.
Familie abb. 149 kr. om måneden. I USA 8,99 dollars. Det svarer til 54 kroner.
Det er da ikke fair.
@Ole Leif
Jeg ved ikke hvor du har dine priser fra, men de er forkerte. Her er Apples priser på Apple Music i USA:
Studie: $4,99 (30 kr)
Regulær: $9.99 (60 kr)
Familie: $14.99 (90 kr)
Stadigvæk billigere end i DK. Hovedårsagen er at priserne i USA er ekskl. sales tax, mens de i DK er inklusive moms. Trækker du momsen fra de danske priser giver det 39 kr, 79 kr og 119 kr. Så er vi tæt på de amerikanske priser. Den resterende forskel skyldes formodentligt at de danske rettighedsorganisationer kræver flere penge end i USA, generelle prisforskelle og et valutatillæg. Stort set alt er dyrere i DK end i USA. Om det er fair kan diskuteres, men det er vel prisen for at holde vores velfærdssystem kørende...
Tak for dit svar, Martin ... checkede priserne flere steder – kan godt se, hvad du mener.
Jeg fik mine priser ved googling:
https://www.apple.com/lae/apple-music/plans/
men har også fundet 'dine' priser andetsteds. Fred være med det. Godt at høre din mening.
@Ole Leif
De priser du linker til er for det latinamerikanske område. Og det er jo så bare et endnu bedre eksempel på at der er forskel på hvad samme varerkoster i forskellige lande.
Jeg har lige skiftet fra Apple Music til Spotify. Jeg synes, at Apples AirPlay og musikøkosystem er alt for lukket.
Spotify Connect spiller max. Det er virkeligt fedt, at det ikke er mit iDevice, der streamer, men højttaleren i sig selv.
Et andet eksempel her HomePod’en, der er bygget til at være besværlig for alle, der ikke har Apple Music (og så nævner jeg ikke ved lancering manglende multiroom, manglende understøttelse af tv-lyd og ingen indbyggede tilslutningsmuligheder).
Jeg tror, Apple laver en fejl ved at låse musikken på den måde. HomePod er ellers lækker, men ikke en mulighed hjemme hos os.
Jeg har altid haft Spotify, men startede ud med et familieabonnement for at se hvad det var. Jeg var lidt dum og betalte det i mere end et år, og fandt stille og rolig ud af at ingen i vores familie brugte det, men gik tilbage til Spotify. Jeg prøvede så igen da der var blevet gjort meget mere ved appen, men nej det er bare så langt fra Spotify. Spotify virker så godt, og når man bruger det hver dag har selv de små ting betydning. Jo mere Apple kommer til at ligne Spotify, jo større chance er der for at jeg skifter, men lige nu er der lange udsigter.
@Zulfi Saljihi
Ja, jeg er faktisk en kende overrasket over, hvor god en app, Spotify har fået strikket sammen, og med Spotify Connect har jeg det perfekte match.
Jeg skiftede fra Spotify til Apple Music i 2015, men med tiden brugte jeg tjenesten mindre og mindre og endte med kun at høre DAB på mit anlæg. Anlægget har ikke AirPlay. Det ville nok ændre en del i mit forbrug, hvis det havde, men det ændrer ikke på, hvor herligt Spotify Connect kører. Musikken flyder bare, når jeg åbner app'en og trykker play.
Apple Music er bestemt en mulighed i fremtiden, men det kræver, at Apple åbner musiksystemet, så man ikke er 100 procent låst i AirPlay-mode. Og det sker nok ikke ;-)
@marknmeeks
Det er præcis sådan vi Sonos-brugere altid har gjort. Her streames fra nettet direkte til højttaleren og iPhonen kan i princippet smides væk. Den fungerer bare som remote. På Sonos kan man bruge alle relevante musiktjenester efter behov og styre fra en hvilken som helst enhed. Det er voldsomt fleksibelt da man endda kan lave spilleliste på tværs at musiktjenester og lokal lagret musik i en pærevælling. Har man ikke prøvet Sonos er det måske svært at forstå hvor godt det fungerer.
Med Spotify Connect er du låst til én musiktjeneste, men kan frit vælge højttaler. Med Sonos er du i princippet låst til en højttalerproducent, men kan frit vælge musiktjeneste. Du kan dog koble Sonos til ethvert musikanlæg, hvis du vil, så mere låst er du heller ikke. Apple Music ligger et sted midt i mellem og er halvvejs låst på begge prametre.
Hvad man fortrækker at være låst til er nok smag og behag. Personligt foretrækker jeg Sonos-modellen, hvor jeg frit kan vælge musiktjeneste.
@Martin
Jeg har aldrig ejet noget fra Sonos, men jeg kender selvfølgelig højttalerne fra venner. Jeg er dog ikke synderlig importeret over lydkvaliteten hos Sonos. I mine ører overkompencerer Sonos den lille størrelse med en voldsom bas. Måske er det blevet bedre i de nyere højttalere.
Mit nuværende setup spiller, men det er rigtigt, at jeg har skiftet et sæt lænker ud med et andet. Det nye sæt strammer bare en hel del mindre ;-)
@marknmeeks
Sonos laver også en slags bridge kaldet Sonos Connect. Det er en digital afspiller som du kan koble til din egen forstærker og på den måde få lige præcis den lyd du er vant til - nu bare med Sonos funktionalitet.