
Apple har lanceret et nyt batteri-case til iPhone XS, XS Max og iPhone XR. Det skulle også passe til iPhone X (der er dog lidt delte meninger om dette). Smart Battery Cases, som det hedder, understøtter trådløs opladning og fås i sort eller hvid. Hvor meget batteritid det giver ekstra afhænger af hvilken model iPhone det passer til, men regn med omkring 20 timers ekstra internetbrug.
Det er første gang i flere år at Apple tilbyder et nyt batteri-case. Sidste gang det skete var til iPhone 7.
Smart battery case integrerer med iOS, så at man i batteristatus kan se hvor meget strøm der er på batteriet. Samtidig ved systemet at du bruger batteri og ikke er koblet til en regulær oplader. Noget som tredjepartasløsninger ikke kan.
Caset har indbygget Lightning-port i bunden, så man stadig kan bruge iPhonen i en dock eller sætte den almindelige Lightning-lader til uden at skulle tage coveret af og det kan som sagt også oplades trådløst.
De nye battery cases koster 1.099 kr og kan købes hos Apple (link).
Scroll ned for at se kommentarer
Ifølge 9 To 5 Mac så virker den ikke med iPhone X (selv om størrelsen passer).
@Thomas Jespersen
Det jeg har læst hos 9to5mac var en omtale af iMores test. I første omgang virkede det ikke, i anden omgang gjorde det. Eller også var det omvendt.
Så der altså lidt delte meninger om det. Men siden det virkerfor nogle, så synes jeg godt man kan sige at det virker. Det hander nok bare om, at dem der ikke kan få det til at virke ikke har opdateret iOS eller noget andet.