
Apple har i dag opdateret deres Retina MacBook Pro-linje. Computerne har fået en hurtigere processor og dobbelt så meget RAM som tidligere. Priserne er det ikke pillet ved - bortset fra den dyreste model, der er sat 1.000 kr ned.
De tre 13-tommer modeller kommer nu med Intel Core i5-processorer på 2,6 GHz og 2,8 GHz, hvor de før var 2,4 GHz og 2,6 GHz. Samtidig har de nu alle 8GB RAM, hvor de før havde 4GB.
De to 15-tommer modeller kommer nu med Intel Core i7-processorer på 2,2 GHz og 2,5 GHz, hvor de før var 2,0 GHz og 2,3 GHz. Samtidig har de nu alle 16GB RAM, hvor de før havde 8GB. Bortset fra den største model, der også før opdateringen havde 16GB - til gengæld er den så faldet i pris.
Bortset fra hurtigere processorer og mere RAM, er der ikke pillet ved specifikationerne.
Priserne starter som før ved 10.999 kr, og du kan købe de nye computere hos Apple allerede nu: (link til Apple Store)
Scroll ned for at se kommentarer
nooo. har lige købt en retina i sidste uge. det er der vel ikke noget at gøre noget ved..
Øv også, der håbede jeg lige at max også var hævet til 32Gb
To ting....
Der er pillet ved priserne :) Ikke-retina 13" er sat ned. Det samme er den dyre 15" - denne er sat ned med 1000kr!
Desuden havde den dyre 15" også 16 gb Ram før opgraderingen.
Overvejer at opgraderer min medio 2010 til den high-end 15", men overvejer også at vente til Intels nye processorer til næste sommer. Ved bare ikke om de er det er ventetiden værd.. Nogen der ved om de nye processorer er en kæmpe opgradering?
I glemte at nævne, at den nye MBPr også indeholder et forbedret dedikeret grafikkort, nemlig GeForce GT 750M der er ca. 10-15 % hurtigere end de gamle GeForce GT 650M.
En lille sjov ting er, at hvis man leger lidt med konfigurationerne på Apples hjemmeside, kan man spare DKK 560,- ved at tage den lille 15" model og ændre konfigurationen så den matcher den dyreste model. Dette giver dog en øget forsendelsestid, fordi det ikke længere er "samlebåndsvare", men herregud. :-)
@Cinepod: Men så er det vel også kun med ét grafikkort, modsat den 'store' models to grafikkort?
Jeg vil bestemt ikke anbefale nogen at droppe et godt grafikkort for at spare 560 kr.