Apple lancerer ny iPod nano

Apple har opdateret iPod nano og sænket prisen med op til 300 kr.
For god ordens skyld skal vi også nævne, at Apple har lanceret en ny iPod nano. Der var ingen af de andre iPods (bortset fra touchen, som er kommet i en hvid udgave), der blev opdateret. Den største nyhed er en opdateret brugergrænseflade med større ikoner, der forbedrer navigeringen. Derudover er der 16 nye designs til uret og integreret understøttelse af Nike+, hvor man før skulle købe en speciel dongle til formålet.
Har man sidste års model af nano'en, kan man via iTunes opdatere gratis til den nye brugergrænseflade.
iPod nano kommer i 7 farver og koster 999 kroner for 8GB og 1.199 kroner for 16GB. Det er mellem 200 kroner og 300 kroner billigere end den forgående model.
Læs mere hos Apple