
iPhoto er en ny app, som Apple har lanceret i forbindelse med den nye iPad. Den giver mulighed for at redigere i fotos på iPaden og iPhonen, blot ved at bruge fingrene. Der er flere forskellige redigeringsmuligheder indenfor hvert redigeringsfelt, og her er blot nævnt nogle af dem.
Browsing
Det er nemt at gennemgå sine billeder og finde nogle bestemte billeder frem. Hvis man for eksempel søger efter et bestemt billede af en blomst, finder man et tilfældigt billede af en blomst, dobbeltklikker på det, og alle billeder af blomster dukker op, hvorefter man nemt kan finde det ønskede billede.
Man kan også se flere billeder samtidig, for at sammenligne og finde frem til det bedste af dem.
Multi-touch
Har man fået taget et billede med en lidt skæv horisont, vil appen ved et tryk på skærmen automatisk rette den skæve horizont op. Man kan blandt andet også gå ind og ændre på et bestemt område af et billede ved at trykke og trække på det pågældende sted. Ændringerne er aldrig irreversible, og kan altid laves om.
Pensler
Man bliver givet en vifte af forskellige pensler, som kan forskellige ting. For eksempel kan man bruge en af penslerne til at ændre farven et bestemt sted på et billede. Man kan fjerne røde øjne, pletter af enhver art og rynker væk med andre pensler. Ønsker man at gøre et bestemt sted på billedet mere skarpt eller utydeligt, er der også en pensel til det.
Effekter
Har man lyst til at ændre mere radikalt på et billede, kan man vælge mellem syv forskellige effekter, der giver billedet et professionelt pift. Her er der tale om eksempelvis at kunne give billedet et gammeldags udseende, gøre det sort/hvidt, ændre farvetonen, at få billedet til af fremstå som var det malet med vandfarver samt andre former for leg med fotografiet.
Fotoalbums
Man kan samle bestemte fotos sammen i et fotoalbum, så man altid kan finde netop de billeder frem. Man kan nemt ændre i albummet, og flytte rundt på billederne og justere størrelsen på de forskellige billeder i forhold til hinanden. I albummet kan man også tilføje kort og andre ting, så det for eksempel kommer til at fremstå som en hel rejsejournal.
Udover disse herlige værktøjer til fotoredigering kan man i iPhoto lave et "lysbilledeshow", som man også kan streame til sit HDTV, hvis man har et sådant. Desuden kan man nemt overføre billeder mellem iPhone og iPad.
iPhoto er iOS-universel, men kan dog kun bruges på følgende enheder: iPhone 4, iPhone 4S, iPad 2 Wi-Fi og iPad 2 Wi-Fi + 3G, og forudsætter mindst iOS 5.1.
Scroll ned for at se kommentarer
Slashgear kalder iPhoto til iPaden for det største tilbud i App Store. Det skulle være suverænt lækkert.
Jeg har ikke fået leget så meget med iPhoto endnu. Men det jeg har prøvet er virkelig lækkert! :)
Er det meget anderledes end det man kan med Snapseed? Det er jeg nemlig rigtigt glad for...
Heej
Jeg er stor fan af iPhoto på min Macbook Pro, og blev derforrigtig glad da jeg hørte de gode nyheder, men jeg vil lige høre om det ikke gør standart ‘ app’en ‘ Fotos, på iPhone 4s noget ubrugelig?
Med venlig hilsen
Henrik
Er det en tilfældighed, at overskriften fra forsinde ikke gentages, men ændres fra iPhone til iPad?
Apple lancerer iPhoto til iPhone
Apple lancerer iPhoto til iPad
@Frank Aalestrup
Det er fordi nyheden er postet på både iPhoneguide og iPadguide. Derfor de to forskellige overskrifter på forsiderne. Selve artiklen ligger dog på iPadguide, derfor er overskriften over artiklen med "iPad". Overskriften på iPhoneguide linker så til artiklen på iPadguide. Dette er for at samle evt. kommentarer ét sted.
Giver det mening?
Ja da men kommer iPhoto så også til iPhone? eller er det en ren iPad app
Du behøver ikke svare jeg er op itunes nu og har set iPhoto til iPhone er i gang med at hente :)
Heej
Jeg er stor fan af iPhoto på min Macbook Pro, og blev derfor rigtig glad da jeg hørte de gode nyheder, men jeg vil lige høre om det ikke gør standart ‘ app’en ‘ Fotos, på iPhone 4s noget ubrugelig?
Med venlig hilsen
Henrik
Den nye iPhoto app virker meget overbevisende. Jeg benytter iPhoto på Mac' en meget ofte, og det virker til at iPad app'en har meget me funktionalitet, så mon ikke der kommer en opdatering til Mac versionen. Jeg har før synes det var vanskeligt at arbejde med billedredigering på iPad (med Photo) men med den ny er det virkeligt nemt. Der er meange gestus man lige skal gennemskue og vende sig til, men allerede eft et par redigeringer går det fint.
Hjælp funktionen er nem at bruge (typisk Apple) og giver lige præcis de hint man har behov for for at komme videre. App'en fungerer fint på "den gamle" iPad2.
Jeg forstår ikke hvorfor man ikke må bruge programmet til iPad 1. Fordi der ikke er en kamera i iPaden kan man jo godt redigere sine fotos.
Ps det samme problen har der hveret med iMovie. Men nu kan du davnlodet iMovie på iPad
Første udgave. (Mystisk men fedt).
@Rex: Hverken iPhoto eller iMovie virker på iPad 1. Har lige testet det. Hvordan fik du iMovie fra skyen på din iPad 1?
Jeg fik iMovie i AppStore til min iPad 1
Jeg har en iPad1 hvor jeg har opgraderet den til 5.1 iOS. Der virker det fint.
Hov glemte lige at tilføje et link.
How to installl iPhoto on iPad1 : http://www.redmondpie.com/how-to-install-iphoto-app-for-ios-on-ipad-1-video/
Er der. Nogen der ved hvordan iPhoto app til iPhone og ipad fungerer samme med Aperture (appels Pro version af IPhoto)?
Jeg har brugt iPhoto i et stykke tid og synes det er super godt og nemt, men kan det passe at man ikke kan slette billeder i iPhoto !??!