Ifølge nye oplysninger har Apple købt - eller har planer om at købe - virtual reality-virksomheden NextVR for $100 millioner. Det skriver 9to5mac.

NextVR bruger virtual reality (VR) i forbindelse med sport, koncerter og andre former for underholdning. Ideen er simpelthen at man ser live sport eller underholdning på sine VR-briller. NextVR har aftaler med NBA, Wimbledon, WWF, Fox Sports og flere andre. NextVR producerer ikke selv VR-briller, men laver løsninger der virker på eksisterede briller fra Oculus, PlayStation, Microsoft og så videre.

Købet er endnu ikke officielt, men NextVR's ansatte har fået at vide, at de fremover skal arbejde i Cupertino, hvor Apple hører hjemme, og ikke i det sydlige Californien, hvor NextVR ellers har hørt til.

Der har været rygter om at Apple arbejder på nogle augmentet reality- eller virtuel reality-briller i nogle år efterhånden. Disse såkaldte smartbriller skal fungere som tilbehør til iPhonen på samme måde som Apple Watch gør det. De vil altså ikke kunne bruges alene, men kræver en iPhone eller computer til det tunge arbejde. Men det er som sagt kun rygter.

Billedet øverst er et designkoncept med illustrativt formål og har som sådan ikke noget med det omtalte køb af NextVR at gøre.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.