Apple har købt Cue, en app der virker som personlig assistent ved at samle information fra mail, kontakter og kalender i en daglig oversigt. Ikke helt ulig Apples oversigt på læseskærmen, men dog en del mere detaljeret. For kendere og brugere af Googles services, minder det lidt om Google Now.

Cue kræver at man opretter en konto hos dem, og når det er på plads kan man begynde at tilføje ens forskellige kontoer for mail, Facebook, Kalender og så videre. Via nogle sofistikerede algoritmer trækker Cue de vigtige informationer ud og laver en personlig dagsoversigt over begivenheder og aktiviteter.

Apple har bekræftet overtagelsen med deres sædvanlige svar: "Apple køber mindre teknologivirksomheder fra tid til anden, og generelt diskuterer vi ikke vores formål eller planer."

Efter overtagelsen er Cue blevet fjernet fra App Store og deres service er lukket ned. Man må derfor formode, at Apple vil indbygge Cues funktioner direkte i iOS, fremfor som en selvstændig app.

Prisen opgives til mellem $50 og $60 millioner.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.