Apple har udvidet deres program med køb af brugte iPhones til Apples franske butikker, bekræfter en Apple-talsmand over for iPhoneAddicts. Programmet blev sat i gang sidste sommer i USA og går ud på, at Apple i samarbejde med et firma, der sælger brugte iPhones, tilbyder folk at købe deres gamle iPhone, hvis de køber en ny. Prisen svinger alt efter model og stand.

Man skal dog ikke forvente så høj en pris, som hvis man selv sælger på det brugte marked. Til gengæld er den solgt med det samme. Prisen er op til 215 euro svarende til omkring 1.600 kr.

Apples "iPhone Reuse and Recycling Program" er nu i gang i USA, England og Frankrig.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.