To af de største og mest pålidelige firmaer inden for markedsanalyse i computerbranchen, Gartner og IDC, har begge fremlagt de foreløbige tal for computersalget i årets første kvartal. De er dog voldsomt uenige om specielt Apples salg i USA. IDC mener at det er faldet 7,5%, mens Gartner mener at det er steget 7,4%. Begge er dog enige om, at Apple klarer sig bedre en branchen generelt, og derfor øger markedsandelen. Spørgsmålet er bare hvor meget.

Generelt set er salget af computere faldet med 10-12% sammenlignet med samme kvartal året før. Værst er det gået ud over HP, der har mistet op mod hver fjerde kunde. Lenovo klarer sig bedst med en stigning på omkring 13%. Apple derimod har de lidt svært ved at placere.

Årsagen til at salget af computere falder er primært, at folk stort set har droppet de helt små og billige bærbare computere til fordel for tablets.

Ingen af de to analysevirksomheder har Apple med i det globale salg, da Apple ikke er blandt verdens fem største producenter.

Apple præsenterer kvartalsregnskab, og dermed de rigtige salgstal, om et par uger.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.