Apple kan øge iPhonens skærm til 4" udelukkende ved at gøre den højere

At der er rygter om en iPhone med en større skærm, kommer nok ikke bag på ret mange af iPhoneguides læsere. Med jævne mellemrum dukker der nye kilder op, der hævder, at den næste iPhone vil få en større skærm, og med lige så jævne mellemrum dukker der folk op, der hævder at iPhonen ikke får større skærm.
At sætte en større skærm i iPhonen er ikke så ligetil som det lyder. Fysisk er det selvfølgelig nemt nok at indbygge en større skærm. De er vel nærmest hyldevarer, selv i den kvalitet Apple forlanger. Problemet relaterer sig i stedet til skærmens opløsning.
Mulighed 1: Beholde den nuværende opløsning
Der har traditionelt været talt for to muligheder. Enten beholder Apple den nuværende opløsning på 960 x 620 pixels, men altså fordelt ud over en større område. Det betyder længere mellem de enkelte pixels. Fordelen ved denne mulighed er, at samtlige eksisterende apps umiddelbart vil kunne benyttes uden skalering. Ulempen er, at pixeltætheden altså falder. Det harmonerer ikke særligt godt med Apples retina-terminologi. I praksis vil det dog sikkert ikke betyde det store. Den nye iPads skærm har således en lavere pixeltæthed end iPhonens, men er på alle områder en betyderligt bedre skærm.
Mulighed 2: Øge opløsningen
Den anden mulighed er at Apple beholder pixeltætheden, men til gengæld indfører flere pixels på det større skærmareal. Ulempen er, at der derved kommer endnu en skærm-opløsning at forholde sig til for udviklerne. Det betyder også, at eksisterende apos vil skulle afvikles med en sort kant, som vi kender det fra afviklingen af iPhone-apps på iPaden. Ergo at man ikke for nogen som helst gavn af de hundrede tusindevis af eksisterende aps på den store skærm. Kun apps tilpasset det nye format, vil udnytte hele skærmen. Bare at opskalere den nuværende opløsning til en større opløsning er ikke en reel mulighed. Brugergrænsefladen iOS-apps er for det meste designet i absolutte størrelser, som vil gå fløjten ved en opskalering.
Mulighed 3: Beholde bredden øge højden
Der er dog også en tredje mulighed som blandt andet er fremført på The Verge. Her er ideen, at det kun er skærmens højde og ikke bredde, der ændres. Skærmarealet gøres altså større ved bare at forlænge skærmen på den lange led. Det betyder selvfølgelig også, at skærmens aspektratio (forholdet mellem bredden og højden) bliver ændret. Det kunne for eksempel betyde en opløsning på 1.152 pixels i højden på en 4" skærm sammenlignet med de nuværende 960 pixels. I begge tilfælde er bredden 620 pixels.
Fordelen ved denne løsning er, at iPhonens fysiske bredde bibeholdes. Det eneste, der ændres er højden. Ved at gøre rammen mindre, kan den større skærm måske endda sidde i en telefon med samme mål som nu. Ulempen er igen en ny opløsning at forholde sig til som udvikler. Men da det kun er på den ene led opløsningen ændres, vil problemet ikke være nær så stort, som ovenfor skitseret. Mange apps af liste-typen, hvor man scroller, som eksempelvis mit eget Valutakurser vil umiddelbart kunne bruges, selvfølgelig efter en opdatering, der fortæller at appen nu skal lade listen være lidt længere. Således vil Valutakurser kunne vise en længere liste af kurser, en webbrowser vil kunne vi mere indhold, og Facebook vil kunne vise flere beskeder. Med eksempelvis spil eller andre apps, der ikke benytter standardelementer eller benytter hele skærmfladen uden scroll, vil problemet med en ny opløsning selvfølgelig være identisk med ovenfor. Igen vil de dog kunne bruges med en sort kan øverst eller nederst.
Bedre til videobrug
Hvis denne tredje fremgangsmåde er Apples foretrukne, og de vælger en opløsning på 1.152 x 640, betyder det, at aspektration frem for de nuværende 3:2 bliver 9:5. Dette er meget tæt på de gyldne 16:9, men kender fra video. 9:5 er en lille smule brede end 16:9, hvorfor der vil være en sort kant på 7 pixels i hver side ved afspilning af 16:9-video. Dette er meget bedre end nu, hvor afspilning af 16:9-video giver en kant på 50 pixels i toppen og bunden. Det foreslåede format vil altså være perfekt til ikke bare liste-apps, men også videoafspilning. Den højere skærem betyder også, at der vil blive plads til en ekstra række ikoner på hjemmeskærmen.
Kompromis mellem større skærm, samme fysiske størrelse iPhone og endnu et skærmformat
Alt i alt virker den tredje løsning umiddelbart som den med færrest ulemper i forhold til ønsket om en større skærm. En slags kompromis mellem en iPhone med samme fysiske størrelse som nu, men en større skærm og kun halvdelen af problemerne med et nyt format. Noget tyder endda på, at det er den vej Apple vil gå, hvis ikke de vælger at holde fast i den nuværende løsning. Daring Fireballs John Gruber, der er kendt som havende rigtigt gode kontakter hos Apple, udtaler således, at han ikke mener at det er det rene gætværk. Om han har insider information eller om han bare mener, at ideer er lige den måde Apple tænker på, er dog ikke til at sige.