Apple har taget bladet for munden i den oppustede sag omkring iPhones, der bøjer i lommen. Ifølge Apple har de selvfølgelig testet iPhone 6 og iPhone 6 Plus forud for lanceringen, og de lever til fulde op til standarden. Bøjning af en iPhone ved normal brug betragter Apple som "ekstremt sjældent". Der er kun ni kunder, der har henvendt sig til Apple med problemet. Dette skal ses i forhold til 10 mio. solgte iPhones i løbet af den første weekend.

Apple forklarer, at begge de nye iPhones er forstærket med stål og titanium indvendigt, for at øge styrken. Selve aluminiumskassen er varmebehandlet for ekstra styrke, og glasset er det stærkeste man kan få.

Ifølge Apple er iPhone 6 det mest gennemtestede produkt, Apple nogensinde har sendt på gaden. Apple har haft mere end 15.000 iPhone 6 og 15.000 iPhone 6 Plus gennem deres testfaciliteter. En af testene kaldes en "sit test", og den skal simulere, at man sætter sig med sin iPhone i baglommen på en hård overflade. Apple kører denne test igennem tusindevis af gange med iPhone i forskellige positioner. I en anden test kaldet "pressure point cycling test" udsættes iPhonen for tryk på skærmen eller bagsiden, mens den holdes fast i siderne. Dette for at teste, at iPhonen kan udsættes for et rimelig tryk uden at gå i stykker. Apple har selvfølgelig også testet i den virkelige verden.

For at komme kritikken til livs - eller få bragt lidt saglighed ind i debatten - har Apple inviteret flere medier ind i deres testlaboratorier, så de med egne øje kan se hvordan styrke testene bliver udført. I videoen herover, kan man meget kort se nogle af de tryk, bøj og vrid iPhonen udsættes for i Apples test. Du kan læse mere hos Re/Code

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.