iPhonen svarer stort set til hvad rygterne havde forudsagt:

Den nye iPhonen er, indenfor nogle tiendedele af en mm og nogle få gram, af samme størrelse som den nuværende model og har da også samme skærm, kamera men en, ifølge Apple, dramatisk forbedret lydkvalitet. GPS er indbygget, men der blev ikke plads til et frontkamera, beregnet til videochat i denne omgang.

iPhonen fås i to farver: Sort og hvid.

Batteritiden er blevet forøget til det dobbelte: 300 timers standby, 10 timers 2G tale eller 5 timers 3G tale, 7 timers video eller 24 timers audio.

iPhone vil kunne købes i Danmark fra d. 11 juli., men allerede nu kan 3G iPhonen beskues i den danske Apple store. Det virker umiddelbart som om iPhonen kun kan købes i Telias butikker, dvs. vi nok ikke skal regne med at se den uden abonnement i Apple Store

Der er ingen dansk pris endnu, men prisen vil i USA blive halveret i forhold til den nuværende iPhone: $199 for 8 GB og $299 for 16 GB. Dette skulle endda være maksimumpriser der gælder for hele verden.

Jeg har, indtil videre forgæves, forsøgt at få en kommentar fra Telias presseansvarlige i Danmark.

Det er nu lykkedes mig at få en kommentar fra Telias danske pressechef, Rune Fich: På nuværende tidspunkt er der ingen priser klar, men Telia forventer, at sætte gang i en forhåndsregistrering engang i løbet af onsdagen på telia.dk

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.