Rygterne om en Apple-elbil er brandvarme. Og nu er der også rygter om at Apple vil lave deres eget ladenetværk. Eksisterende producenter af elbiler griber opladningen lidt forskelligt op. Nogle har deres egne ladestationer. Det gælder eksempelvis Tesla. Andre lader det være op til tredjepart at levere ladeinfrastrukturen. Nye oplysninger peger på at Apple vil gøre det første. Det vil sige lave deres eget netværk af ladestationer.

I hvert fald oplyser Reuters, at Apple er begyndt at ansætte ingeniører med erfaring inden for feltet. Desuden er Apple i dialog med eksisterende udbydere af ladestandere omkring deres underliggende teknologi. Måske med henblik på at Apple kan overtage en eksisterende udbyder at ladeinfrastruktur.

Seneste melding er i øvrigt at Apple nu har over 600 ansatte på deres bilprojekt kaldet Titan. Vi skal dog vente nogle år endnu. Ifølge oplysningerne regner Apple først med at være klar i 2020.