Apple har meget overraskende udsendt endnu en invitation til et event i næste uge. Inviationen er sendt til kinesiske medier og eventet bliver afholdt i Beijing den 11. september - dagen efter eventet i USA. Invitationen er identisk med den amerikanske, blot er teksten oversat til kinesisk, og tid og sted er selvfølgelig også ændret.

Det fjerner i hvert fald enhver tvivl om, at der kommer en iPhone tilpasset det enorme kinesiske Kina. China Mobile er med omkring 700 millioner kunder verdens største teleselskab, og da de kører med et specielt netværk, har de eksisterende iPhones ikke kunnet anvendes hos dem. Kommer den nye iPhone til at virke hos China Mobile, hvilket noget altså kunne tyde på, siden der afholdes er særskilt event, vil det betyde et voldsomt boost af nye iPhone-kunder.

Det interessante er, at invitationen til de to events er er identisk. Hvis iPhone 5C alene er tænkt til Kina, er der ingen grund til at præsentere den i USA også, når nu der er et kinesisk event dagen efter. Så kunne Apple nøjes med at præsenterer amerikanerne for den iPhone, der kan købes i landet. Det tyder altså på, at den farvede iPhone 5C, som invitationen hentyder til, også vil kunne købes i USA, og dermed sikkert også i vores del af verden.

Opdatering: Det viser sig nu, at eventet i Kina blot er et af tre satellit-events i Berlin, Tokyo og Beijing, hvor Apple viser USA-eventet på en storskærm. Det vil sige en ren genudsendelse - uden den store nyhedsværdi.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.