Apple har indført mulighed for tofaktor godkendelse i flere ny lande, dog ikke Danmark, fremgår det nu af Apples hjemmeside. Blandt de nye lande er Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. På Apples side kan man se hvilke operatører, der understøttes i de enkelte lande.

Tofaktor godkendelse er en sikkerhedsfunktion som vi bedst kender fra NemID. Med tofaktor menes, at der er to sikkerhedsparametre. Den ene er en ens kodeord, mens den anden typisk er relateret til noget fysisk som eksempelvis ens NemID-papkort. I Apples tilfælde er det (heldigvis) ikke et papkort, der er faktor nummer to, men ens telefon.

Hvis man slår funktionen til, sender Apple en firecifret adgangkode til et telefonnummer man selv har valgt. Denne adgangskode skal så indtastes før man kan logge ind med sit Apple ID, og for eksempel foretage køb i App Store, med en ny enhed. På den måde sikrer man, at køb i hvert fald kun kan foretages af den person, der er i besiddelse af telefonen. Vil man have det endnu mere sikkert, kan man vælge at få sendt koden til en helt anden telefon.

Funktionen blev lanceret i den engelsksprogede lande i marts sidste år. Du kan læse mere om den hos Apple.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.