Apple har meddelt, at den mindste af nye iMacs kommer til salg på fredag den 30. november. Det er 21,5" udgaven, der kan købes nu, mens den store på 27" kan leveres sidst i december.

De nye iMacs er blevet tyndere og har mistet det optiske drev. iMac'en kommer i to forskellige udgaver. En med en skærm på 21,5 tommer og en med 27 tommer. Hver model fås i to forskellige processor-konfigurationer svingende fra 2,7GHz til 3,2GHz. Begge quad-core Intel Core i5. Alle maskiner fås som standard med 8GB RAM.

Køber man den største model, kan man vælge mellem en traditionel harddisk på 1TB, et SSD-drev på op til 768GB eller en kombination, som Apple kalder Fusion Drive - fusionsdrev. I forhold til det sidste, så styrer OS X selv at det udnyttes bedst muligt i forhold til ydelsen. Fusionsdrevet er stort set lige så hurtigt som et SSD-drev i dagligdags brug, hævder Apple.

Priserne starter ved 10.599 kroner for den mindste 21,5"-udgave og op til 15.999 kr for 27"-udgaven i standard konfiguration. De forskellige modeller kan opgraderes med ekstra RAM, en bedre processor eller en større eller anden harddisk.

Specifikationer

Skærm: 21.5" (1.920 x 1.080) eller 27" (2.560 x 1.440)

Processor: Quad-core Intel Core i5. 21":2,7GHz eller 2,9GHz. 27": 2,9GHz eller 3,2GHz.

RAM: 8GB

Lager: 1 TB HDD. Kan konfigureres til SDD eller fusionsdrev alt efter model.

Grafik: NVIDIA GeForce GT 640M, NVIDIA GeForce GT 650M, NVIDIA GeForce GTX 660M eller NVIDIA GeForce GTX 675MX

Porte: SDXC-kort. Fire USB 3, To Thunderbolt, Mini DisplayPort, Gigabit ethernet

Andet: Trådløs tastatur og mus eller trackpad.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.