Nicholas Allegra, en 19-årig studerende fra Brown University er nu på lønningslisten hos Apple. En temmelig uinteressant oplysning, hvis ikke lige det var for det faktum, at Allegra er bedre kendt under navnet Comex. Comex står bag flere jailbreakmetoder til iOS. Senest Jailbreakme.com, hvor han udnyttede et hul i iOS's PDF-software.

På Twitter skriver han "Det har været rigtigt, rigtigt sjovt, men det har også været et godt stykke tid og jeg er begyndt at kede mig. Så om fjorten dage starter jeg som praktikant hos Apple." Allegra specificerer ikke hvad hans opgaver bliver, men mon ikke han skal lave det samme som han har gjort hidtil; lede efter huller i iOS? Nu bare med det modsatte formål; at forhindre jailbreaks og ondsindet udnyttelse. Der er selvfølgelig også den forskel, at han nu formodentlig får løn for sit arbejde.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.