Apple har bevidst valgt at se tiden lidt an i forhold til mobile betalinger, skriver The Wall Street Journal. Det er dog sket efter store diskussioner hos Apple, hvor der var fortalere for at mere agressiv strategi. Alle muligheder er blevet vendt. Lige fra at integrere eksisterende betalingsløsninger i iPhonen, over at bygge sit eget betalingsnetværk til endda af være en rigtig bank.

Men indtil videre har Apple altså valgt at se tiden an og gå langsommere frem. Passbook er indtil videre det eneste offentligheden har set i den retning. Passbook er en app, hvor man kan gemme sine billetter medlemskort, rabatkuponer etc. En app, der meget hurtigt ville kunne opdateres til at kunne fungere som mobil pung også.

Apple arbejder dog stadig på NFC-teknologien til den kommende iPhone. Apple har blandt andet kigget på sikkerheden, betydningen for batteritiden, forhandler accept og kundetilfredshed.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.