Apple har skudt 2020 i gang med en fotokonkurrence. Brugere opfordres til at dele deres billeder taget i Nat-tilstand med iPhone 11, iPhone 11 Pro og iPhone 11 Pro Max.

Nat-tilstand er en funktion, der automatisk bliver slået til, når iPhonen detekterer at det bliver mørkt.

Konkurrencen løber frem til den 29. januar, hvorefter et panel bestående af udvalgte dommere vil gennemgå bidragene og afsløre fem vinderbilleder den 4. marts.

Vinderbillederne hyldes i et galleri i Apple Newsroom, på apple.com og på Apples Instagram (@apple). De kan også indgå i digitale kampagner og blive brugt i Apple Stores, på reklametavler eller i tredjeparters fotoudstillinger. De vindende fotografer får udbetalt licens for Apples brug af billederne.

Du kan læse mere hos Apple: Del dine bedste billeder taget med iPhone i Nat-tilstand

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.