I løbet af de sidste to år har Apple doneret for $100 millioner udstyr til amerikanske skoler der har haft svært ved at finde penge til IT-udstyr. På 112 udvalgte skoler har Apple givet alle elever en iPad, alle lærere en iPad og en Mac samt opstillet Apple TV i alle klasselokaler. Derudover har alle skolerne modtaget undervisning i brugen af det nye udstyr.

Apples donation er en del af et initiativ kaldet ConnectED sat i gang af Barack Obama med det formål at sikre internetadgang på de tusindevis af amerikanske skoler, der ikke har det i dag. Ud over Apple har virksomheder som AT&T, Verizon og Microsoft bidraget.

Apple har netop annonceret hvilken betydning initiativet har haft for skolerne. Ifølge Apple har 32.145 lever modtaget en iPad mens 9.042 Mac's og iPads er blevet delt ud til lærere. Samtidig er der blevet trukket over 300 km internetkabel på skolerne.

Du kan læse mere på Apples dedikerede side om projektet: www.apple.com/education/connectED/

Scroll ned for at se kommentarer

I samarbejde med PriceRunner