Apple har opdateret deres værktøjer til uddannelses- og erhvervsmarkedet. Det er værktøjer om bruges i organisationer, hvor tusindevis af iOS-enheder skal sættes op. Det kunne være i skoler eller store virksomheder.

Blandt nyhederne er, at en organisation nu kan bestille et antal enheder hos Apple, som kommer præinstalleret med sikkerhedscertifikater og profiler efter organisationens behov, så de kan administreres uden at de nogensinde har været i fysisk kontakt med enhederne.

Ændringerne beskrives som meget markante og som et kæmpe skridt i den rigtige retning på markeder hvor titusindevis af enheder skal sættes op og administreres.

Ændringerne berører Apples Device Enrollment Program, Volume Purchase Program og Apple ID for Students-tjenesten. De mange ændringer bliver beskrevet på Apples hjemmeside for iOS i erhvervslivet: iPhone in business og iPad in business

Scroll ned for at se kommentarer