Apple har offentliggjort regnskab for 3. kvartal 2016, der samtidig er det sidste kvartal i Apples årsregnskab, der kører forskudt i forhold til kalenderåret.

Apples omsætning i kvartalet nåede $46,9 milliarder, mens overskuddet blev $9 milliarder. Det er begge dele lavere sammenlignet med samme kvartal sidste år. Det skyldes faldende hardwaresalg over hele linjen. Salget af iPhones er faldet 5% til 45,5 millioner enheder i kvartallet. Det er dog meget skævt fordelt. I 33 af Apples 40 største lande, er salget af iPhones nemlig steget.

Salget af iPads er faldet 6% til 9,3 millioner enheder. Værst er det gået ud over salget af Macs, der er faldet 14% til 4,9 millioner enheder. Apple oplyser ikke salgstal for Apple Watch eller Apple TV.

Omvendt positivt går det for Apples tjenester, der blandt andet dækker App Store, iTunes, Apple Music, Apple Pay med mere. Her er salget steget 24% sammenlignet med samme kvartal sidste år. Specielt for Apple Pay er der vækst. Her er antallet af transaktioner steget 500%.

For hele regnskabsåret melder Apple om en omsætning på $215,6 milliarder og et resultat på $45,7 milliarder. Det er mindre end sidste år, og første gang siden 2001 at Apples omsætning er faldet. Apple forventer at tendens vender i næste kvartal, hvor de forventer en omsætning på $76-78 milliarder.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.