Som et lyn fra en klar himmel, har Apple i dag frigivet nye iMacs. De nye computere er baseret på Intels Haswell processorer, hurtigere Flash (tilvalg) og 802.11ac Wi-Fi-understøttelsen. Seneste opdatering skete i oktober sidste år.

"iMac fortsætter med at være eksemplet der beviser, hvor smuk, hurtig og sjov en desktop-computer kan være", udtaler Apples marketingschef, Philip Schiller. "Inden i dens ultra-tynde aluminiumsindkapsling, har iMac'en nu den seneste processorer fra Intel, hurtigere grafik, næste generation 802.11ac Wi-Fi og hurtigere PCIe flash storage."

Fire standardmodeller

iMac'en kan fås i fire forskellige standardmodeller. To med en 21,5" skærm og to med en 27" skærm. Processoren er 2.7GHz-3.4 GHz quad-core Intel Core i5 med mulighed for opgradering til 3.5 GHz Core i7 processor. Alle har 8GB RAM med mulighed for op til 32GB på nogle modeller. Harddisken er som standard 1TB, men kan opgraderes til 3TB, til et 3TB Fusion Drive eller 1TB Flash, lidt forskellig fra model til model. På den største model kan man også opgradere grafikkortet.

Alle modeller kan købes med standardkonfiguration fra i dag og afsendes inden for 24 timer, bortset fra 21.5" tommer, 2.9GHz, der bliver afsendt inden for 2-3 uger.

21.5 tommer
- 2.7 GHz quad-core i5, Intel Iris Pro graphics, 10.499 kr (Gå til Apple Online Store)
- 2.9 GHz quad-core i5, NVIDIA GeForce GT 750M, 11.999 kr (Gå til Apple Online Store)

27 tommer
- 3.2 GHz quad-core i5, NVIDIA GeForce GT 755M, 14.499 kr (Gå til Apple Online Store)
- 3.4 GHz quad-core i5, NVIDIA GeForce GTX 775M, 15.999 kr (Gå til Apple Online Store)

Alle modeller med 8GB RAM og 1TB HD.

Køb nu i Apple Online Store

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.