Sammen med frigivelsen af iOS 5 til iPhonen og iPaden, har Apple frigivet en opdatering til Apple TV, der jo i virkeligheden også er en iOS-enhed, bare i en anden indpakning.

Opdateringer er version 4.4 og den indeholder følgende nyheder:

Photo Stream

Hvis man slået Photo stream til på sine iOS-enheder, vil de 1.000 nyeste fotos man har taget med eksempelvis sin iPhone, blive delt via iCloud, så man kan se dem på ens Apple TV. Helt uden behov for overførsel og kabler.

AirPlay skærmspejling

Nu kan man spejle iPadens skærm trådløst til Apple TV. Det betyder, at man på sin Apple TV vil se præcis det, der er på iPadens skærm. Roterer man iPaden, vil indholdet på TV'et også rotere tilsvarende.

Man slår det til ved at dobbelttrykke på hjem-knappen på iPaden, så multitaskbaren kommer frem. Her bladrer man helt til venstre og trykker på AirPlayikonet. Til sidst skal man vælge den enhed man til streame til (Apple TV) og aktivere skærmspejling.

Nye temaer til lysbilledshows

Der er komemt tre nye temaer ti lysbilledshows: Photo Wall, Flip-up og Shifting Tiles.

Netflix

Understøttelse af undertekster.

Scroll ned for at se kommentarer