
Nu har alle mulighed for at installere og teste de nye versioner af iOS og iPadOS der ellers først bliver frigivet til efteråret. Apple har nemlig netop gjort softwaren tilgængelig i deres offentlige betaprogram. iOS 13 byder på flere nye ting som blandt andet Dark Mode.
Apple havde oprindeligt meddelt at betaerne blev offentligt tilgængelige i juli, men har altså valgt at frigive dem en uges tid tidligere.
Den netop frigivne offentlige beta er identiske med den 2. betaudgave som Apple i sidste uge frigav til udviklere.
For at installere betaudgaver af iOS skal man være tilmeldt Apples betaprogram. Det er gratis og gøres her (link). Her kan du også læse mere om hvordan du gør.
Husk at tage en komplet sikkerhedskopi inden du giver dig i kast med betasoftware, da der helt sikkert vil dukke fejl op. Nogle måske så alvorlige, at du bliver nødt til at gendanne din enhed.
Ud over iOS og iPadOS får betatestere adgang til betaudgaver af tvOS og macOS.
Scroll ned for at se kommentarer
Jeg har hentet iOS 13 pb til min iPhone Xs.
Det virker sådan fint nok.
MEN, jeg kan ikke få min aktiviteter fra mit Apple Watch serie 2 ned på aktivitet App’en. Den registrer det slet ikke.
Jeg kan heller ikke tilgå Watch app’en.
Når jeg åbner den, så søger den efter opdatering til uret. Men kan slf. ikke finde nogen, og skriver så at software er ajour.
Hvis jeg så trykker på annullere på skærmen, så popper der en besked op om at jeg kan “afslutte og nulstil uret” eller “forsæt opdatering”
Så det er rigtig øv bøv.
Men jeg får stadig alle notifikation fra min tlf. på mit ur.
Det er kun det ovennævnte der fucker.
Eller ser iOS 13 bare lækker ud.
Jeg har en XS max og et APW 4 og her er der ingen problemer med ovenstående