A5-chippen i den reviderede udgave af 3. generation Apple Tv er nu blever analyseret til bunds. Som vi har skrevet tidligere, er Chippen skrumpet gevaldigt i størrelse. Da det ikke bare er sket ved at anvende en mindre produktionsteknologi, må chippen være redesignet.

Chipworks har fundet ud af, at Apple simpelthen har fjernet den ene af chippens to kerner. Der er altid kun den ene kerne, der har været i brug i Apple TV, så rent funktionelt gør det ingen forskel, at Apple nu fjerner den anden kerne. Derudover har Apple redesignet de analoge dele af chippen. Den slags er hårdt arbejde, da den analoge teknologi slet ikke kan gøres mindre i samme tempo som de digitale dele.

Historien melder dog intet om, hvorfor Apple har gjort det. At ville spare nogle få kvadratmillimeter i en enhed som Apple TV giver ingen mening. Det er mere logisk, hvis chippen også skal bruges i en anden enhed, hvor størrelses spiller en rolle. Nu da de har fjernet den ene kerne, er mulighederne for brug i en iPhone eller iPad næsten forsvundet.

A5-drevet smartur?

Er vi mon i stedet ovre i, at chippen skal bruges i et smartur, som rygterne siger snart kommer? Det er næsten det bedste bud, når man tænker på, at det hr været meget vigtigt for Apple at få chippen så lille som overhovedet muligt.

Scroll ned for at se kommentarer