Apple informerer i en mail iOS-udviklere om at prisen på apps og in app-køb stiger i flere lande. Det drejer sig om Canada, Israel, Mexico, New Zealand, Rusland, Singapore og Sydafrika. Danmark er altså ikke på listen.

Prisstigningerne skyldes ændringer i de pågældende landes valutakurs over for amerikanske dollar, som Apple af naturlige årsager bruger som reference. Hvis kursen ændrer sig markant ændrer Apple priserne tilsvarende. I dette tilfælde stiger priserne med omkring 20%.

For os danske købere har de nye prisstigniner altså ikke nogen effekt, mens man som iOS-udvikler der typisk sælger i hele verden, altså kan se frem til øgede indtægter.

Sidste gang Apple hævede priserne i den danske App Store var for et års tid siden, hvor en ny EU-lov pålagte Apple at opkræve dansk moms. Tidligere betalte vi også her i landet den lave moms i Luxembourg, hvorfra Apple salg i app Store sker.