Apple er begyndt at hyre folk, der tidligere har været kontraktansatte ved Google Maps, skriver TechCrunch. Apple går målrettet efter de projektansatte, der har været med til at udvikle Google Maps, oplyser en kilde til hjemmesiden. Og Apples tilbud er meget attraktivt. Googles kort er nu gået over i en fase, hvor fokus er på bare at vedligeholde data på en allerede veludviklet og færdig platform, hvorimod Apple tilbyder regulær nyudvikling. Derfor overvejer mange at gå over på Apples hold, da det er mere spændende rent fagligt.

Kilden, der tidligere har været hos Google, siger at mange af de ansatte i Googles kortafdeling har forladt virksomheden, når kontrakten er udløbet, og at flere af dem nu søger over hos Apple, hvor de jo i virkeligheden kan blive betalt engang til for det samme arbejde, som de har udført hos Google. Kilden oplyser også, at han tror på, at Apple vil kunne ende med et fuldt konkurrencedygtigt produkt til Google Maps.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.