Hvem skulle tror det? Apple har frigivet en opdatering til OS X 10.6 også kendt som Snow Leopard. Et styresystem, der oprindeligt blev lanceret i 2009, og for længst er gået på pension. Den seneste større opdatering til Snow Leopard kom i 2011. Apple sælger dog stadig Snow Leopard i deres fysiske butikker såvel som i deres online-butik.

Dagens opdatering er en ganske lille en af slagsen, og indeholder bare en ny opdateret udgave af Mac App Store. Ifølge Apple for at sikre den fremtidige kompatibilitet af appen med resten af systemet.

Apple anbefaler alle brugere af Snow Leopard at installere opdateringen, der kan hentes via Mac App Store.

Mac App Store blev i øvrigt lanceret i sin tid som en opdatering til netop Snow Leopard, nemlig version OS X 10.6.6.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.