
Sammen med lanceringen af OS X Lion frigav Apple som forventet også nye opdaterede MacBook Airs.
MacBook Air kommer i fire standardkonfigurationer, alle med Thunderbolt-understøttelse og baggrundsbelyst tastatur. To af dem har en 11"-skærm, en 1.6GHz dual-core Intel Core i5 processor og et Intel HD Graphics 3000 grafikkort. Den lille model kommer med 2GB RAM og 64 GB Flash-lager til en pris på 7.499 kr. Den store model med 4GB RAM og 128 GB Flash til en pris på 8.999 kr. Der er mulighed for at opgradere processor og Flash mod en merpris.
De to andre har en 13" skærm og 1.7GHz dual-core Intel Core i5 processor. Grafikkortet er det samme som i de to andre modeller. De kommer begge med 4GB Ram. Forskellen ligger i at den lille model til 9.799 kr kommer med 128 GB Flash, og den store til 11.999 kr kommer med 256 GB Flash som standard. Der er muligt at opgradere hardwaren mod en merpris.
De to modeller med stor skærm har endvidere indbygget SD-kortlæser og bedre batteritid.
Alle maskinerne kommer selvfølgelig med præinstalleret OS X Lion.
Du kan købe MacBook Air i Apples online Store (link).
Scroll ned for at se kommentarer
Altså jeg har jo lige bestilt en Macbook Air 13" 1,8ghz core i7, såååå den mangler du vel at få med ? :)
@Morten K
Det er ikke en standardløsning, men som jeg skriver er der mulighed for at opgradere processoren.
@Martin
Ja ok, sådan forstod jeg det bare ikke da jeg læste det. Men det kan jeg godt se nu. Så er vi nok enige :-)
Samtidig med nyeste soft- og hardwareopdateringer ser det ud til, at Apple ikke længere sælger den gode gamle hvide MacBook, og at Air overtager dens plads i Apple-computerhierarkiet. Den er forsvundet fra Apple.com og Elpehuset.dk. På Humac.dk står den som "ikke på lager". Jeg synes, det er en spændende men lidt trist udvikling...
Det fortjener vel nærmest en særskilt nyhed, Martin?? I øvrigt synes jeg, at det er lidt besværligt at tippe dig om nyheder. Det bør have en let tilgængelig funktion.
Victor@
Kan ikke være mere enig i din sidste udtalelse
@Victor Skytte
Der kommer en nyhed om dette.
Der kommer også en bedre nyhedstipløsning. Jeg vil bare for alt i verden undgå at modtage 200 tip om den samme ene nyhed, jeg godt selv er klar over, men bare ikke har fået skrevet/offentliggjort endnu, så jeg skal lige have fundet en god løsning.
Nogen der ved om den nye Air 13 (den lille af dem) kan køre Final Cut Pro X?