Apple frigiver 3. beta af iOS 12.2

Apple har frigivet en ny beta af iOS 12.2. Denne 3. beta indeholder nogle få ænderinger i forhold til 1. og 2. beta.
Først og fremmest har Apple TV-fjernbetjeningen fået nyt mørkere design og Under Indstillinger > Generelt har Om-sektionen fået rykket om på informationerne, så info om iPhonen nu ligger øverst og information om operatøren nederst. Derudover er er der nogle fejlrettelser hist og her. Blandt andet den fejl, der i 2. beta viste batteriprocenten på låst-skærmen i stedet for datoen.
Generelt er det ret sparsomt med nyhederne i iOS 12.2, til trods for at versionsnummeret egentlig signalerer noget andet.
Herunder kan du se nyhederne i de forgående betaer.
Nyheder i 2. beta af iOS 12.2
Det er fire nye animojis, Apples animerede emojis, der kan benyttes i Beskeder og FaceTime. De fire nye animojis er en giraf, en haj, en ugle og et vildsvin.
I betaen får man vist batteriprocenten på låst-skærmen i stedet for datoen. Dem der synes at det er en god ide, skal ikke begynde at glæde sig for tidligt. Der er tale om en fejl, så i næste beta er det formentlig blevet rettet tilbage.
Nyheder i 1. beta af iOS 12.2
Vigtigst er understøttelse af HomeKit TV, som kommer til en række nye TV i løbet af året. Det slår blandt andet i gennem i Hjem-appen. TV-remoten har også fået nyt og mere strømlinet design, der udnytter skærmen bedre.
iOS 12.2 indeholder også en skjult opsætningsskærm til en ny generation AirPoids med "Hej Siri"-funktion.
Der er kommet et nyt og mere sigende ikon for skæm-dublering i Kontrolcenter. Førhen var ikonet en skærm og en trekant, nu er ikonet i stedet to skærme.
I Wallet er designet blevet ændret en smule visse steder.
I Safari er der kommet nogle ændringer der gør søgninger i Google mere avancerede. Safari advarer desuden nu imod hjemmesider der ikke er krypteret. Førhen var det kun hvis en krypteret hjemmeside bad om kodeord eller kreditkort-oplysninger, at Safari kom med en advarsel.
I Kort er der nu information om luftkvalitet sammen med de andre vejr-informationer.
Denne første betaudgave indeholder en del kendte problemer og fejl, så lad være med at installere den, hvis ikke du er klar til lidt bøvl hist og her.
Sådan installerer du Apples betaer
For at installere Apples betaer skal du enten være registreret udvikler eller tilmeldt Apples åbne betaprogram. Herefter kan du via Apples udviklerportal eller Softwareopdatering på de pågældende enheder opdatere til Apples betaudgivelser.
Typisk er det i første omgang kun udviklere der får adgang til nye betaer. Den offentlige adgang kommer først senere.