Apple har frigivet den såkaldte Golden Master af iOS 10 til betatesterne. Det sker godt to en halv måned efter den første præsentation af styresystemet på WWDC-konferencen. Opdateringen kan findes på Apples udviklerportal eller det åbne betaprograms. Hvis man har installeret en af de tidligere betaer, vil opdateringen fremgå direkte på enheden.

iOS 10 er en stor opdatering med mange nyheder. Blandt de største er en redesignet lockscreen med widgets og at tredjepartsudviklere har adgang til Siri. Du læse om flere af nyhederne her: Her er nyhederne i iOS 10

I løbet af de foreløbig otte udsendte betaer har Apple løbende tilføjet eller ændret funktionalitet. I fjerde beta kom der blandt andet nye emojis og en info-skærm første gang man åbner Kontrolcenter. Beskedcenter har fået datoen tilbage, og derudover er flere ting blevet rettet til. Eksempelvis er den haptiske feedback, når man slukker iPhonen, forsvundet igen og mange ikoner og apps har fået ændret småting. I femte beta har Apple igen ændret på iPhonens lyde, og ikoner i lockscreen etc. I sjette, syvende og ottende beta er der ikke dukket nogle ny ting op. Det virker som om fokus nu er på at få rettet de sidste fejl inden frigivelsen.

Den officielle frigivelse af iOS 10 sker på tirsdag den 13. september.

Scroll ned for at se kommentarer

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.