Apple frigiver macOS Big Sur 11.2.1

Ny opdatering til macOS Big Sur (version 11.2.1) lukker et alvorligt sikkerhedsbrist og retter en fejl relateret til opladning af MacBook Pro.
Apple har frigivet macOS Big Sur 11.2.1 kun en uge efter seneste opdatering. Opdateringen retter en fejl relateret til problemer med opladning af nogle MacBook Pro-modeller. Der er i visse tilfælde tale om en hardwarefejl, og i de tilfælde ombytter Apple batteriet uden beregning (læs mere her), men ellers burde denne opdatering altså afhjælpe problemet - eller sørge for, at det slet ikke opstår i første omgang.
Opdateringen udbedrer også en alvorlig sikkerhedsfejl, hvor hackere under visse omstændigheder kunne få root-adgang til styresystemet.
Du opdaterer macOS Big Sur gratis via Softwareopdatering i Systemindstillinger.