Apple har frigivet iOS 12.4.1, der er en mindre opdatering til iOS 12. Opdateringen indeholder en rettelse der lukker et sikkerhedshul, der ellers kunne bruges til at jailbreake iPhonen med. Hullet blev ellers lukket i iOS 12.3, men blev så ved en fejl åbnet igen i iOS 12.4. Så det har altså været lidt frem og tilbage. Apple har også frigivet tvOS 12.4.1 og watchOS 5.3.1, der indeholder samme rettelse.

Opdateringen kan installeres ved at gå til Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering.

Hvad er jailbreak?

Jailbreak er en proces der gør det muligt at opnå skrive- og læserettigheder til filsystemet på iPhonen uden om systemets indbyggede sikkerhed og begrænsninger.

Da Apple lancerede iPhonen tilbage i 2007 blev det hurtigt populært at jailbreake den, da det gav mange flere muligheder for at tilpasse iPhonen uden om Apples kontrol. I takt med at flere og flere ting er blevet mulig at indstille på iPhonen er jailbreak-miljøet svundet ind.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.